SYGEFRAVÆR I DANMARK- en analyse af sygefraværet på det erhvervsaktive danske arbejdsmarked2. kvartal 2011 © Med...
INDHOLD Indhold Side Forord og definitioner...
FORORD Det danske sygefravær har længe været underbelyst idet der ikke sker en central registrering af syge medarb...
RESUME Kvartalets overordnede sygefravær var på 4,49%. Når kvartalets sygefravær analyseres i forhold til forskellig...
A: SYGEFRAVÆRET I PROCENT A1 - Sygefraværsprocent - total Fo...
B: SYGEFRAVÆRET I TAL B1 - Varighed per sygemelding 6 Forklaring...
C: SYGDOMSRAMTE MEDARBEJDERE C1 - Sygdomsramte medarbejdere 50% ...
D: SAMMENLIGNINGER D1 - Sygefravær per sektor ...
E: KRONOLOGI E1 - Ugedag for første sygedag Forklaring Oversigt over, hvilken ugedag sygemeldingerne påbegyndtes. 30% ...
E3 - Sygemeldingernes udvikling i kvartaletForklaringSygemeldingernes udvikling kvartalet igennem, indekseret i forhold ti...
F: ÅRSAGER F1 - Kvartalets væsentligste sygefraværsårsager Forklaring Oversigt over, hvor stor en andel den enkelte årsags...
G: KONTAKTÅRSAGERNES EPIDEMIOLOGI G1 - Kontaktårsager Kort sygefarvær Forklaring Viser, hvilke kontaktårsager som hyppigst...
G3 - Kontaktårsager LangtidssygdomForklaringViser, hvilke kontaktårsager som hyppigst angives i forbindelse med langtidssy...
of 13

Nationens syge 2 kvt

Sygefraværet i 2 kvartal 2011 i Danmark.- en analyse af sygefraværet på det erhversaktive danske arbejdsmarked.
Published on: Mar 3, 2016
Source: www.slideshare.net


Transcripts - Nationens syge 2 kvt

  • 1. SYGEFRAVÆR I DANMARK- en analyse af sygefraværet på det erhvervsaktive danske arbejdsmarked2. kvartal 2011 © MedHelp A/S 2011: Gengivelse må finde sted, med tydelig kildeangivelse.
  • 2. INDHOLD Indhold Side Forord og definitioner 3 Resume 4 Oversigt over kvartalets sygefravær 5 Hvor meget sygefravær var der i kvartalet, og hvordan fordelte det sig på køn, bopæl samt ansættelsessektor (privat/offentlig) Oversigt over kvartalets produktivitetstab 6 Hvor mange dage varer sygefraværet, fordelt på mænd og kvinder. Hvor meget tabt produktivitet og lønomkostning. Sygdomsramte medarbejdere 7 Hvor mange medarbejdere var sygemeldte i kvartalet, hvor mange sygemeldinger havde de,og hvor lang tid varede disse. Sammenligninger 8 En oversigt over sygefraværsprocenten blandt mænd og kvinder, vist som sammenligning mellem sektor, geografi og aldersgrupper. Kronologisk overblik 9 En oversigt over hvilke dage og uger sygemeldingerne påbegyndtes og sygemeldingernes udvikling gennem kvartalet Årsager 10 En oversigt over, hvilke årsager til sygdom de sygemeldte angiver, hvordan det fordeler sig på mænd og kvinder, samt hvornår på ugen det observeres. Kontaktårsagernes epidemiologi 11 Oversigt over de vigtigste kontaktårsager fordelt på korttids sygdom, barn syg og langtids sygdom © MedHelp A/S 2011: Gengivelse må finde sted, med tydelig kildeangivelse.
  • 3. FORORD Det danske sygefravær har længe været underbelyst idet der ikke sker en central registrering af syge medarbejdere samt at det ved lov er forbudt for arbejdsgivere, som normalt administrerer sygefravær, at spørge ind til årsager til sygefravær. Virksomheden MedHelp administrerer sygefravær for en række større, danske virksomheder og kan derfor tilbyde et unikt indblik i sygefraværets fordelinger på en række demografiske faktorer samt hvilke årsager der angives for sygefraværet. Denne kvartalsoversigt har således til formål at give et overblik over sygefraværet i andet kvartal 2011, sammenlignet med andet kvartal 2010. Datagrundlaget for analysen er sygemeldinger registreret fra et bredt udsnit af medarbejdere tilknyttet MedHelp. Kvartalsoversigten er således ikke en undersøgelse af hele Danmarks sygefravær, men har til formål at fungere som en indikator for det samlede danske sygefravær.DEFINITIONER Langtids sygdom/korttids sygdom: defineret jf. Sygedagpengelovens definition, dvs. Alt sygefravær op til 21 kalenderdage er korttids sygdom. Sygefravær længere end 21 dage er langtidsfravær. Population: analysen er foretaget på et udsnit af de erhvervsaktive borgere som er tilknyttet MedHelps services. Det erhvervsaktive danske arbejdsmarked: her defineret som individer, der er i aktuelt lønmodtagerforhold. I henhold til Danmarks Statistik 2009 udgør denne 2,689 mio. borgere. Analysen indeholder dermed ikke borgere på overførselsindkomst, sygedagpenge eller andre former for offentlig støtte. Omkostninger per sygedag: her defineret udelukkende som tabt lønomkostning til den sygemeldte. Gennemsnitslønninger jf. sektor og kønsspecifikke lønninger iht. Danmarks Statistik 2009. © MedHelp A/S 2011: Gengivelse må finde sted, med tydelig kildeangivelse.
  • 4. RESUME Kvartalets overordnede sygefravær var på 4,49%. Når kvartalets sygefravær analyseres i forhold til forskellige demografiske faktorer ses det, at kvinder har et markant højere sygefravær end mænd, at personer bosiddende i Østdanmark har et højere sygefravær end personer i Vestdanmark. Ligeledes har de offentligt ansatte et markant højere sygefravær de privatansatte. Dette er i kontrast til andet kvartal 2010, hvor sygefraværet var højest blandt privatansatte. Kvinder har i gennemsnit både flere sygedage og længere sygefraværsperioder i kvartalet end mænd. I andet kvartal 2011 estimeres antallet af sygedage på landsplan at være knap seks millioner og det medfølgende produktivitetstab at løbe op i over 12 mia. kroner. 67% af de sygemeldte havde kun én episode med sygefravær i andet kvartal, og 76% af alle sygemeldingerne skyldes kort sygefravær. Således steg andelen af personer som kun havde én sygemelding i kvartalet relativt til andet kvartal 2010. Dog steg andelen af fravær som skyldes langtids sygdom med 83% i forhold til andet kvartal 2010. En række demografiske faktorer brudt op på køn viser at der er stor forskel på mænd og kvinders sygefravær i henhold til sektor, hvor de er bosiddende geografisk og for forskellige aldersgrupper. Især de yngste kvinder har et højt sygefravær. Endvidere ses det at de fleste sygemeldinger indløber om mandagen og hyppigheden hvormed sygemeldingerne modtages falder ugen igennem. Antallet af sygemeldinger nåede sit lavpunkt i påske ugen billedet varierer for kvinder og mænd. Ligeledes ses det at det højeste antal sygemeldinger blev registreret d. 1 maj 2011. Langt den hyppigste årsag til sygefravær angives at være infektionssygdom. Således er infektionssygdomme den hyppigste årsag til kort sygefravær samt barn syg, hvorimod muskel- og skeletlidelser angives at være den hyppigste årsag til langtidssygdom. © MedHelp A/S 2011: Gengivelse må finde sted, med tydelig kildeangivelse.
  • 5. A: SYGEFRAVÆRET I PROCENT A1 - Sygefraværsprocent - total Forklaring Viser kvartalets sygefraværsprocent 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 3,77% 4,49%  16,0% A2 - Fordelt på køn 6% Forklaring 5% Viser kvartalets sygefravær, fordelt på køn 4% 3% 2% Fravær, mænd 1% 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 0% 3,47% 3,56%  2,6% Kvinder Mænd Fravær, kvinder Korttidssygdom Langtidssygdom Barn syg 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 4,10% 5,54%  35,1% A3 - Fordelt på bopæl 5% Forklaring 4% Viser kvartalets sygefravær, fordelt på bopæl; øst eller vest for Storebælt 3% 2% Fravær, øst 1% 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 0% 3,99% 4,71%  18,0% Øst Vest Fravær, vest 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring Korttidssygdom Langtidssygdom Barn syg 3,15% 4,10%  30,2% A4 - Fordelt på sektor 6% Forklaring Viser kvartalets sygefravær, fordelt på den 4% private og offentlige sektor. 2% Fravær, privat 2. kvt. 10 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 0% 3,87% 3,71%  -4,1% Offentlig Privat Fravær, offentlig 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring Korttidssygdom Langtidssygdom Barn syg 3,66% 5,17%  41,3% © MedHelp A/S 2011: Gengivelse må finde sted, med tydelig kildeangivelse.
  • 6. B: SYGEFRAVÆRET I TAL B1 - Varighed per sygemelding 6 Forklaring 5 Viser, hvor lang tid en sygemelding for egen sygdom, i gennemsnit varede per køn. 4 1. kvt. 2010 2. kvt. 2010 3 Dages varighed i snit, mænd 5,47 2 4,23 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 4,16 4,23  1,7% 1 0 Dages varighed i snit, kvinder 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring Mænd Kvinder 3,84 5,47  42,4% B2 - Antal sygedage per medarbejder 3,5 Forklaring 3 Viser, hvor mange sygedage (egen sygdom) 2,5 en medarbejder i gennemsnit, havde per køn. 2 3,27 Sygedage per mand 1,5 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 1 2,1 1,99 2,1  5,5% 0,5 0 Sygedage per kvinde Mænd Kvinder 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 2,31 3,27  41,6% B3 - Konsekvenser for økonomi og produktivitet Privat sektor Offentlig sektor Sygedage i alt Sygedage i alt 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 2. kvt. 2010 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 3.767.680 3.554.183  -5,7% 2.285.800 3.166.445  38,5% Økonomisk konsekvens i kr. (mia) Økonomisk konsekvens i kr. (mia) 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 7,430 7,010  -5,7% 4,096 5,670  38,4% Deraf korttidsfravær i kr. (mia) Deraf korttidsfravær i kr. (mia) 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 4,484 3,870  -13,7% 2,402 2,130  -11,3% Deraf langtidsfravær i kr. (mia) Deraf langtidsfravær i kr. (mia) 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 2,690 2,820  4,8% 1,415 3,330  135,3% Deraf barn syg i kr. (mia) Deraf barn syg i kr. (mia) 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 0,266 0,323  21,4% 0,279 0,220  -21,1% © MedHelp A/S 2011: Gengivelse må finde sted, med tydelig kildeangivelse.
  • 7. C: SYGDOMSRAMTE MEDARBEJDERE C1 - Sygdomsramte medarbejdere 50% Forklaring Viser, hvor stor en del af den erhvervsaktive gruppe, 40% som har været sygemeldt en eller flere gange i kvartalet 30% 20% Sygdomsramte, korttid 10% 2. kvt. 2010 Ændring 2. kvt. 2011kvt. 10 2. 36,41% 33,65%  -7,6% 0% Korttids Langtids Barn syg I alt Sygdomsramte, i alt sygdom sygdom 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring Mænd Kvinder 41,32% 41,00%  -0,8% C2 - Antal sygemeldinger per sygdomsramt Forklaring Viser hvor mange gange de sygdomsramte medarbejdere 4% meldte sig syge. 29% 1 sygemelding 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 2-3 sygemeldinger 63,7% 66,5%  4,4% 4+ sygemeldinger 2-3 sygemeldinger 67% 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 32,3% 29,4%  -9,0% Mere end 4 sygemeldinger 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 4,0% 4,1%  2,5% C3 - Sygemeldingernes type Forklaring Viser, hvor stor en andel af sygemeldinger der var, indenfor de tre sygefraværs kategorier. 16% Korttidssygemeldinger Korttidssyg 7% 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring Langtidssyg 80,0% 76,4%  -4,5% Barn syg Langtidssygemeldinger 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 76% 4,0% 7,3%  82,5% Barn syg meldinger 2. kvt. 2010 2. kvt. 2011 Ændring 16,0% 16,4%  2,5% © MedHelp A/S 2011: Gengivelse må finde sted, med tydelig kildeangivelse.
  • 8. D: SAMMENLIGNINGER D1 - Sygefravær per sektor Forklaring Viser sygefraværsprocenten (egen sygdom) for 6% 5,5% mænd/kvinder ansat i hhv. privat eller offentlig 4,4% 4% 3,4% 3,5% Sektorspecifik sygefraværsprocent 2. kvt. 10 2. kvt. 11 Ændring Mænd 2% Privat sektor 3,87% 3,39%  -12,4% Off. sektor 2,27% 3,45%  52,0% 0% Kvinder Mænd Kvinder Privat sektor Off. sektor Privat sektor 3,42% 4,37%  27,8% Off. sektor 4,07% 2. kvt. 2010 5,49%  34,9% D2 - Sygefravær fordelt på geografiske områder 7% Forklaring ## 6% 5,5% Viser sygefraværsprocenten (egen sygdom) for 4,9% mænd/kvinder bosat hhv. øst eller vest for Storebælt 5% 4% 3,5% 3,3% Geografisk sygefraværsprocent 3% 2. kvt. 10 2. kvt. 11 Ændring 2% Mænd 1% Øst 3,60% 3,46%  -3,9% Vest 2,74% 3,33%  21,5% 0% Mænd Kvinder Kvinder Øst 3,94% 5,54%  40,6% Øst Vest Vest 3,52% 4,86%  38,1% 2. kvt. 2010 D3 - Sygefravær for aldersgrupperne Forklaring 6,9% 7% Viser sygefraværsprocenten (egen sygdom) for mænd/kvinder i tre aldersgrupper 6% 5,1% 4,8% Aldersspecifik sygefraværsprocent 5% 4,3% 2. kvt. 10 2. kvt. 11 Ændring 3,8% 15-29 år 4% Mænd 3,0% 3% 30-54 år 15-29 år 3,41% 4,31%  26,4% 55+ år 30-54 år 3,56% 3,00%  -15,7% 2% 55+ år 2,58% 3,80%  47,3% 1% Kvinder 15-29 år 4,39% 6,87%  56,5% 0% 30-54 år 3,86% 5,06%  31,1% Mænd Kvinder 55+ år 3,41% 4,81%  41,1% © MedHelp A/S 2011: Gengivelse må finde sted, med tydelig kildeangivelse.
  • 9. E: KRONOLOGI E1 - Ugedag for første sygedag Forklaring Oversigt over, hvilken ugedag sygemeldingerne påbegyndtes. 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mænd Kvinder E2 - Sygefravær fordelt på kvartalets uger Forklaring Oversigt over, hvilken uge i kvartalet sygemeldingen påbegyndtes. 12% 10% 8% 6% Mænd Kvinder 4% 2% 0% U14 U15 U16 U17 U18 U19 U20 U21 U22 U23 U24 U25 U26 © MedHelp A/S 2011: Gengivelse må finde sted, med tydelig kildeangivelse.
  • 10. E3 - Sygemeldingernes udvikling i kvartaletForklaringSygemeldingernes udvikling kvartalet igennem, indekseret i forhold til ugedagenes gennemsnit i kvartalet 250 200 150 100 50 0 April Maj Juni © MedHelp A/S 2011: Gengivelse må finde sted, med tydelig kildeangivelse.
  • 11. F: ÅRSAGER F1 - Kvartalets væsentligste sygefraværsårsager Forklaring Oversigt over, hvor stor en andel den enkelte årsagskategori udgør af kvartalets samlede sygefravær. 60,0% 50,7% 50,0% 42,5% 40,0% 30,0% 19,2% 19,0% 20,0% 15,3% 11,8% 9,0% 10,0% 6,1% 4,9% 5,7% Mænd 5,2% Kvinder 3,9% 2,3% 3,1% 0,0% 1,3% 0,0% F2 - Ugetal for de væsentligste sygefraværsårsager Forklaring Oversigt over, hvilken uge i kvartalet sygemeldingen indenfor de enkelte årsagskategorier påbegyndtes. Indekseret i forhold til kvartalets gennemsnitsværdier for de enkelte årsagskategorier. 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 U14 U15 U16 U17 U18 U19 U20 U21 U22 U23 U24 U25 U26 Infektion Muskel- og skeletbesvær Mave/lever Nervesystemet Luftveje/lunger Øvrige © MedHelp A/S 2011: Gengivelse må finde sted, med tydelig kildeangivelse.
  • 12. G: KONTAKTÅRSAGERNES EPIDEMIOLOGI G1 - Kontaktårsager Kort sygefarvær Forklaring Viser, hvilke kontaktårsager som hyppigst angives i forbindelse med kort sygefravær 20% 19% 18% 16% 16% 14% 12% 12% 10% 11% 9% 10% 8% 6% 6% 3% 3% 4% 3% 3% 2% 2% 1% 1% 2% 0% G2 - Kontaktårsager Barn syg Forklaring Viser, hvilke kontaktårsager som hyppigst angives i forbindelse med barn syg 25% 23% 22% 20% 20% 15% 10% 10% 8% 5% 5% 3% 3% 3% 2% 1% 1% 0% © MedHelp A/S 2011: Gengivelse må finde sted, med tydelig kildeangivelse.
  • 13. G3 - Kontaktårsager LangtidssygdomForklaringViser, hvilke kontaktårsager som hyppigst angives i forbindelse med langtidssygdom 45% 39% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 11% 11% 10% 10% 8% 5% 5% 3% 3% 3% 2% 2% 2% 1% 0% © MedHelp A/S 2011: Gengivelse må finde sted, med tydelig kildeangivelse.

Related Documents