Edvard Thomsens Vej 14 
2300 København S 
Telefon 7221 8800 
Fax 7262 6790 
info@trafikstyrelsen.dk 
www.trafikstyrelsen.d...
Udførelse af erhvervsmæssig personbefordring i biler indrettet til befordring af højst 9 personer, 
føreren medregnet, ska...
mest hensigtsmæssige måde at gøre dette på, er imidlertid at foretage en modsætningsvis 
definition af hvad der kan betrag...
of 3

Vedr. Samkørselstjenesten HAXI – overtrædelse af taxiloven

Trafikstyrelsens/ Danish Transport Authorities politianmeldelse af Haxi og medstiftere d. 10. juli 2014
Published on: Mar 4, 2016
Published in: Law      
Source: www.slideshare.net


Transcripts - Vedr. Samkørselstjenesten HAXI – overtrædelse af taxiloven

  • 1. Edvard Thomsens Vej 14  2300 København S  Telefon 7221 8800  Fax 7262 6790  info@trafikstyrelsen.dk  www.trafikstyrelsen.dk    Dato: 10. juli 2014  Sagsnr.: TS20301­00007  Sagsbehandler: PMA  Deres ref.:    Københavns Politi  Politigården  1567 København V    Vedr. Samkørselstjenesten HAXI – overtrædelse af taxiloven    Som led i Trafikstyrelsens myndighedsudøvelse i henhold til taxiloven bedes politiet at være  behjælpelig med at undersøge, om Samkørselstjenesten HAXI, overtræder eller tilskynder til  overtrædelse af § 1, stk. 1, i taxiloven ved ­ efter det oplyste – at have udviklet og/eller have  medvirket til at udvikle et system, hvorved førere af biler indrettet til befordring af højst 9  personer, føreren medregnet, kan kontaktes via en app på en mobiltelefon med henblik på  udførelse af befordring af den eller de personer, som har rettet henvendelse.    Såfremt dette er tilfældet, bedes der optaget rapport med henblik på tiltalerejsning mod  Samkørselstjenesten HAXI med krav om bødestraf i henhold § 16, stk. 1, pkt. 1, jf. § 1, stk. 1, i  taxiloven for udførelse af erhvervsmæssig personbefordring i biler indrettet til befordring af højst 9  personer, føreren medregnet, uden tilladelse i henhold til taxiloven.    Der kan oplyses følgende om Samkørselstjenesten HAXI:    Samkørselstjenesten HAXI omfatter efter det oplyste ikke nærmere procedurer for udførelse af  personbefordring. Trafikstyrelsen har imidlertid noteret, at brugerne af tjenesten opfordres til ­  udover at dække de aktuelle omkostninger ved kørslen ­ at betale føreren en vis sum  drikkepenge.    Det er således Trafikstyrelsens vurdering, at personbefordring omfattet af samkørselstjenesten  HAXI er erhvervsmæssig personbefordring, som forudsætter tilladelse i henhold § 1, stk. 1, i  taxiloven.    Der kan oplyses følgende om lovgrundlaget:
  • 2. Udførelse af erhvervsmæssig personbefordring i biler indrettet til befordring af højst 9 personer,  føreren medregnet, skal ske på grundlag af tilladelse i henhold til § 1 i taxiloven.    Erhvervsmæssig og dermed tilladelsespligtig kørsel er defineret således i § 1, stk. 1, i  taxibekendtgørelsen:     Ved erhvervsmæssig personbefordring (taxikørsel, limousinekørsel sygetransport og offentlig  servicetrafik) forstås kørsel i et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af højst 9  personer, føreren medregnet  ● med personer uden en nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller  sammenslutning, der udfører eller lader kørslen udføre, jf. dog stk. 5,  ● som udføres mod vederlag, idet godtgørelse for de med kørslen direkte forbundne  omkostninger, f.eks. udgifter til benzin eller olie, ikke anses som vederlag, eller  ● som udgør den pågældende persons, virksomheds eller sammenslutnings primære  formål.    § 1, stk. 5, i taxibekendtgørelsen er formuleret således:    ”Samkørselsarrangemeter og kørsel ved benyttelse af delbilsordninger anses ikke som  erhvervsmæssig personbefordring, jf. stk. 1, såfremt der alene ydes godtgørelse for de med  kørslen forbundne omkostninger.”      I forarbejderne til forslaget til taxiloven er der anført følgende om sondringen mellem  erhvervsmæssig og ikke­ erhvervsmæssig personbefordring:    ”Efter såvel dette lovforslag som forslaget til lov om buskørsel falder vederlagsfrikørsel, hvor der  udelukkende befordres personer, der har en nærmere tilknytning til den, der er registreret som  ejer af køretøjet, uden for begrebet erhvervsmæssig personbefordring, når kørslen udføres som  led i anden virksomhed af ejeren selv eller af en af denne ansat chauffør. Som eksempel herpå  kan nævnes en fabriks­ eller en forretningsvirksomheds kørsel med personale og en institutions  (f.eks. en skoles eller et ungdomshjems) befordring af institutionens elever. Endvidere kan  nævnes politiets og kriminalforsorgens kørsel med anholdte samt brandvæsenets kørsel med  mandskab.”      Der er endvidere anført følgende i lovforarbejderne:    ”Afgrænsningen af den ikke­ erhvervsmæssige kørsel over for den erhvervsmæssige  personbefordring er central for hele lovgivningen om erhvervsmæssig personbefordring, hvad  enten der er tale om bus­ eller taxikørsel. ”Erhvervsmæssig personbefordring” er det  grundlæggende begreb, der udløser tilladelseskravet og dermed adgangskravene til at udføre en  given personbefordring samt tillige kravet om kørekort til erhvervsmæssig personbefordring.  Begrebet må således være genstand for udfyldning, for at loven skal have berettigelse. Den
  • 3. mest hensigtsmæssige måde at gøre dette på, er imidlertid at foretage en modsætningsvis  definition af hvad der kan betragtes som ikke­ erhvervsmæssig kørsel.”    Det fremgår ikke klart, hvorvidt kørslen udføres vederlagsfrit. Der må imidlertid efter styrelsens  vurdering lægges særlig vægt på, at der flere steder på internettet (f.eks. hjemmesiden HAXI.no)  tilkendegives, at der ­ udover dækning af de direkte omkostninger ved kørslen ­ også bør gives  drikkepenge til den, der udfører kørslen.     Ydelse af drikkepenge, som kan sidestilles med vederlag, må efter styrelsens vurdering i sig selv  være den afgørende forudsætning for udførelsen af en konkret kørselsopgave.    Det bemærkes endelig for god ordens skyld, at førere af biler, der anvendes erhvervsmæssigt,  skal have erhvervsmæssigt kørekort.    Rapporten bedes indsendt hertil til udtalelse med hensyn til bødespørgsmålet.    Samkørselstjenesten HAXI har fået kopi af dette brev.     Med venlig hilsen    Peter Maltesen  Fuldmægtig

Related Documents